Finansiering
Hvordan praktikanter finansieres varierer i de skandinaviske lande. Her forklarer vi, hvordan det fungerer økonomisk at sende elever til et andet nordisk land.
Finansieringsmulighederne for elever på erhvervsuddannelser i de skandinaviske lande varierer. Nedenfor har vi specificeret, hvad der gælder for hvert land. Generelt får praktikanter dog løn fra den arbejdsgiver, de er i praktik hos i både Danmark og Norge, men det kan variere. Svenske elever på skolebaseret erhvervsuddannelse modtager derimod kun studiestøtte, med undtagelse af lærlingeuddannelser på gymnasialt niveau. Der er dog ingen formelle hindringer for, at en svensk studerende kan modtage løn fra en arbejdsgiver i Danmark eller Norge, selvom det ikke er et krav fra svensk uddannelse. Læs mere om, hvad der gælder for hvert land nedenfor.
Vil du gå direkte til forskellige finansieringsmuligheder? Klik på knapperne for at fortsætte:
For danske studerende, der ønsker at komme i praktik i Norge eller Sverige
For danske studerende er der mange muligheder for finansiering under praktikophold i udlandet, herunder det nationale støtteprogram Oplæring i Udlandet (OPU), som står for uddannelse i udlandet (tidligere PIU-systemet). OPU-uddannelsen giver studerende på danske erhvervsuddannelser mulighed for at gennemføre udlandsophold, da det betaler for den studerendes rejseudgifter, flyttegebyrer, dele af huslejen, samt en række andre udgifter i forbindelse med praktikophold i udlandet. OPU finansieres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). OPU er kun tilgængelig for studerende, der er på hovedkurset i deres uddannelse. En mere detaljeret beskrivelse af OPU, og hvordan det bruges, kan findes her.
For norske studerende, der ønsker at være i praktik i Sverige eller Danmark
For norske elever findes der ikke noget nationalt støtteprogram svarende til den danske OPU-ordning, der fremmer grænseoverskridende erhvervsuddannelser. Der er dog stipendier og lån, som den enkelte studerende kan søge inden for rammerne af samarbejder mellem norske og udenlandske skoler. Blandt andet Borteboer-legatet, som kan læses mere om her og her. Vi har også anbefalet flere stipendier her, og information om Erasmus+ kan findes her.
I Danmark er der ligesom i Norge tradition for at betale løn til praktikanter, hvilket gør det økonomisk attraktivt for en norsk studerende at gennemføre et praktikophold i Danmark. Danske arbejdsgivere kan dog ikke få kompensation fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) for deres lønudgifter, når de ansætter en elev, der ikke går på en erhvervsskole i Danmark.
I Sverige er der ikke noget krav eller tradition for at betale løn til praktikanter. Når det er sagt, er der ingen strukturelle eller juridiske hindringer for, at en svensk arbejdsgiver betaler løn til en norsk studerende, se eksempel nedenfor.
-
Laura studerer handel i Norge og drømmer om at arbejde med sport, fritid og friluftsliv, som er hendes store interesser. Med økonomisk støtte fra Erasmus+ vælger Laura at være i praktik i udlandet i Sverige, i en sportsbutik i Halland, som hun besøgte sommeren før sammen med sine forældre. Laura har ret til løn i henhold til lokale aftaler hos den arbejdsgiver, hun er i praktik hos. Den svenske arbejdsgiver sætter i første omgang spørgsmålstegn ved lønordningen, fordi der aldrig har været tale om at få løn fra svenske erhvervsstuderende under praktikopholdet. I sidste ende vælger arbejdsgiveren stadig at acceptere at give Laura løn. Dels fordi hun har gjort et godt indtryk i interviews og anden kommunikation, og dels fordi det har været svært for sportsbutikken at rekruttere svenske praktikanter, siden den lokale uddannelse i salg og service blev indstillet for et par år siden.
For svenske studerende, der ønsker at komme i praktik i Norge eller Danmark
I Sverige findes der ikke noget nationalt støtteprogram svarende til den danske OPU-ordning, der fremmer grænseoverskridende erhvervspraksis. Det er heller ikke et krav fra svensk uddannelse, at svenske praktikanter i udlandet skal betales af den arbejdsgiver, de er i praktik hos, som det er for nordmænd og danskere. Samtidig er der ingen formelle hindringer for, at en svensk studerende kan modtage løn fra en arbejdsgiver i Danmark eller Norge. Desuden er arbejdsgiverne i disse lande mere vant til at betale løn til deres indenlandske lærlinge.
Danske arbejdsgivere kan dog ikke få kompensation fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) for deres lønudgifter, når de ansætter en elev, der ikke går på en erhvervsskole i Danmark. I Norge modtager uddannelseskontorerne og arbejdsgiveren heller ikke et amtskommunalt økonomisk bidrag for en udenlandsk praktikant (som de gør for en norsk), hvilket kan mindske incitamentet til lønudbetaling.
Et praktisk spørgsmål vil dog være, hvordan praktikken vil blive finansieret for svenske studerende, hvis de ikke modtager løn under praktikken. I øjeblikket er Erasmus+ ud over den studiestøtte, som den studerende modtager fra CSN, det eneste støtteprogram, der er tilgængeligt for svenske studerende, der ønsker at tage i praktik i Danmark eller Norge. Dette kræver til gengæld, at den lærendes uddannelsesudbyder deltager i Erasmus+. Hvis du som skole er interesseret i at blive Erasmus-akkrediteret, kan du finde mere information om det her.
Finansieringsmuligheder på tværs af grænserne
Endelig er det meget vigtigt at sikre, at de elever, som du som skole sender ud, har sikret finansiering, og at I som arbejdsgiver og skole er enige om, hvilket ansvar I har over for eleven. Dette er for at undgå, at den studerende oplever både økonomisk og social dumping.
Erasmus+
Erasmus+ er EU's støtteprogram for internationalt samarbejde og udveksling på områder som uddannelse. Erasmus+ er det mest relevante støtteprogram for grænseoverskridende praktikophold mellem Danmark, Norge og Sverige, da programmet dækker praktikophold mellem alle de skandinaviske lande. Læs mere om, hvordan Erasmus fungerer her.
Midler
Der er en række fonde, som studerende kan søge om til at finansiere deres praktikophold i udlandet. Læs mere om fonde her.